Nyhedsbrev nr. 10

Denne måneds tema er klasserumskultur.

Klasserumskultur handler ligesom sidste måneds tema (Sundhed og motion) om elevernes trivsel. Deres trivsel i klassen er essentiel for deres mulighed for at lære. Ud af de mange redskaber der kan være med til at reducere frafaldet, vurderer vi derfor at trivsel er et af de vigtigste. 
Nogle af de andre metoder, som skolerne bruger for at nedsætte frafald er mere konkrete og rammerne er til en hvis udstrækning fastlagte. For eksempel er ekstra lektiehjælp, stave og læsekurser etc.  Til forskel fra disse metoder er trivsel og klasserumskultur et område, hvor rammerne er meget brede. Succesen er ligeledes svær at måle, men ikke desto mindre er der ingen tvivl om, at arbejdet med klasserumskultur er/vil være et område, som der vil blive arbejdet med i større eller mindre omfang på mange ungdomsuddannelser. Det er i hvert fald det indtryk vi har i VOFF, når vi ser ud over landskabet af ungdomsuddannelser i dag. Projekter og forløb med fokus på klasserumskultur breder sig som ringe i vandet. Vi håber det er en udvikling, der fortsætter.

Elevernes trivsel er hvis ikke det vigtigste, så en af de bedste måder at forsøge at fastholde eleverne på uddannelsen. Mange elever oplever en hverdag på deres uddannelsessted, hvor de ikke er trygge, og hvor de gode forestillinger de havde om uddannelsen ikke lever op til realiteten. En nylig undersøgelse (Ensom i Gymnasieskolen) viste at 6 % i gymnasiet tit eller altid føler sig ensomme. Det betyder, at mange elever ikke er glade for at møde i skole og for hvem tiden på en ungdomsuddannelse er en hård kamp. Et fokus på klasserumskulturen er med til at fremme klassens evne til at rumme alle eleverne i klassen og ved at være opmærksom på den enkeltes behov, lærer eleverne desuden at tage hensyn til andres behov, ligesom de selv lærer om deres egne behov.

At arbejde med klasserumskultur adskiller sig i ikke synderlig grad fra arbejdet med kulturen på en hvilken som helst anden arbejdsplads. Personalekulturen har været et fokusområde for virksomhederne og institutioner de sidste mange år, og det er den samme forståelse der gør sig gældende på ungdomsuddannelserne. Eleverne kan påvirkes til at yde mere og højne niveauet ved at skabe optimale arbejdsforhold, som både er rummelige og inspirerende. Eleverne oplever større glæde og bliver bedre til at arbejde sammen, når man formår at skabe en fremmende arbejdskultur. De er mere positive, har større kreativitet og er mindre fraværende under deres uddannelse. Fordelene er der således mange af, men klasserumskultur skal alligevel ikke opfattes som en garanti for gladere og bedre elever. Afgørende for et succesfuldt arbejde med klasserumskultur er en bred opbakning til initiativet. En opbakning der ikke kun inkluderer en enkelt eller to lærere, men hvor alle klassens lærere har et målrettet fokus på problemstillingen. Ligeledes kræver det at ledelsen er villig til at afgive ressourcer i form af tid, og at omkostningerne forbundet med initiativet opfattes som en investering i stedet for en udgift. Opfatter eleverne initiativet som useriøst og oplever de at der ikke bliver fulgt op på de gode idéer, vil det ikke lykkes få indflydelse på klasserumskulturen.

Kongsholm Gymnasium og HF har gennem VOFFsamarbejdet haft fokus på klasserumskultur, og udarbejdet er omfattende undervisningsmateriale, der frit kan downloades på nedenstående link. Materialet tager udgangspunkt i anerkendende kommunikation, drama-inspirerede øvelser og opstilling af regler for, hvad der udgør en god klasserumskultur.

Link til Kongsholms VOFF projekt om klasserumskultur

Ventilen, en frivillig ungdomsorganisation, som driver mødesteder for ensomme unge, har på baggrund af deres erfaringer med ensomme unge igangsat et projekt til forebyggelse af ensomhed i gymnasiet. Baggrunden for projektet er en undersøgelse, der har vist, at der i gennemsnit sidder én eller to elever i hver klasse og føler sig ensomme. Projektet indeholder blandt andet nogle metoder inspireret af et projekt om klasserumskultur på Kongsholm Gymnasium og HF, og tanken er, at de unge skal inkluderes i de fællesskaber, som de allerede er placeret i, så ensomheden ikke bliver så kronisk, at de må søge hjælp hos Ventilen.

Med projektet forsøges der at flytte fokus fra den enkelte elev over på fællesskabet. Selvom der er mange gode grunde til, at man fokuserer hjælpen til den enkelte, kan det også have nogle ulemper. Når eleverne sidder og føler sig ensomme, er deres hoveder fyldt med tanker om, at det nok er deres egen skyld og at de er forkerte og anderledes. Præsenteres eleverne dernæst for en særlig hjælp, kan det for nogle betyde, at de bliver bekræftet i, at de ikke er som de andre elever. Ventilens fokus er derfor at støtte op om hele klassen – og på den måde styrke fællesskabet i klassen. Målet er således at skabe et trygt og respektfuldt miljø i klasserne. En god klasserumskultur for alle elever – ikke kun de frafaldstruede. Samtidig skal projektet klæde lærere og vejledere på til at opdage de stille og ensomme unge, der ellers ikke gør meget opmærksom på sig selv. Som led heri bliver lærere og vejledere gjort bekendt med mulige viderehenvisningsmuligheder for de unge, som har brug for supplerende og individuel hjælp

Kontakt eventuelt Lene Lykkegård for mere information om projektet.

Læs mere om ventilen her

I forlængelse af klasserumstemaet har vi stillet 5 skarpe til kommunikationsvirksomheden Link-Kommunikation, som har specialiseret sig i konfliktløsning på bl.a. skoler og institutioner.

Læs de 5 skarpe

VOFF Nyheder

Mikroprojekt

VOFF har fået bevilget midler til et såkaldt mikroprojekt fra en EU-fond, det støtter arbejdet over øresund (Interreg). Mikroprojektet giver mulighed for at forberede et større projekt, og repræsentanter fra de seks Voff-skoler var på studiebesøg i Malmö tidligere på måneden for at få inspiration til at videreudvikle metoder til at bekæmpe frafald. Vi besøgte bl.a. Agnesfrid Gymnasieskola, der har oprettet en coachuddannelse for elever på deres skole og har fået Malmös integrationspris for deres arbejde med at begrænse frafald. Derudover besøgte vi Resurcentrum för Mängfaldens Skola, der er en forskningsinstitution, som støtter svenske skolers arbejde med interkulturel kommunikation, sprogudvikling m.m. RFMS præsenterede en metode, som kaldes forskningscirkler og er en slags studiekreds, hvor man inddrager forskere, som på ligeværdigt niveau diskuterer og reflekterer over udvalgte problemstillinger sammen med praktikere.

Se mere om Agnesfrids Gymnasieskola

Læs mere om forskningscirkler her

Styregruppe

VOFFs styregruppe er i løbet af sidste måned blevet udvidet med tre nye medlemmer. EUC Sjælland, TECH København og Københavns Åbne Gymnasium er således blevet en del af styregruppen. Derved for ungdomsuddannelserne en bredere repræsentation i styregruppen hvilken vil styrke styregruppens overblik og muligheder. Alle tre skoler har arbejdet målrettet med at reducere frafaldet gennem flere år, og vi har derfor store forhåbninger til samarbejdet. Næste styregruppe afholdes i starten af det nye skoleår.

Se alle medlemmerne af VOFFs styregruppe her

Månedens bog

I forlængelse af månedens tema om klasserumskultur vil vi anbefale den netop udgivet ’Jeg har brug for et Break’ af Kirsten Grube og Søren Østergaard (2010). Bogen er på ingen måde en introduktion til klasserumskultur, men giver et billede af det pres unge oplever. For at kunne arbejde målrettet med klasserumskultur er det nødvendigt at have en udviklet forståelse af de unges tanker og færden.

Bogen afspejler en grundlæggende nysgerrighed i forhold til at beskrive og forstå den sammenhængende ’historie’, der skrives, når der ringes ud efter sidste time kl. 15.00. Hvilke arenaer indgår i ’historien’? Hvorledes indgår arenaerne i samspil med hinanden? Hvilke strategier anvender den enkelte for at skabe sammenhæng mellem nuet, med lektierne til i morgen, festerne osv. Og så den lidt længere bane, hvor gymnasiet er det, der lægger fundamentet for den videre færd i uddannelsessystemet.

Bogen sætter således fokus på følgende temaer

-          Hvilken rolle spiller forældrene og venner i forhold til gymnasieprojektet?

-          Hvor meget fylder lektier i praksis – og mentalt?

-          Hvilke fritidsaktiviteter prioriteres, og hvilke aktiviteter er absolut ikke til forhandling?

-          Hvilke tanker gør eleverne sig om fremtiden, både på den korte bane i forhold til uddannelse og på den lidt længere i forhold til job, familie osv.  

Køb bogen hos Ungdomsanalyse.nu