VOFF projekter | Matematikværksted for alle klassetrin
| Projekt afsluttet | Ishøj Gymnasium | Susanne Meyersahm | gymnasie, uddannelse, frafald, fastholdelse, projekt | 2008-08-01- 2009-05-01 |
Projekt beskrivelse:


Matematikværkstedet skal lette overgangen fra folkeskolen, idet det har både et fagligt og et socialt sigte. Det skal opøve elevernes evner til blandt andet at arbejde sammen på den rigtige måde, dvs. være med til at modvirke 'panikafskrifter', men også hjælpe eleverne med at afkode matematiske opgaveformuleringer og problemstillinger. Dette kræver deltagelse af matematikfaglæreren.
Indsatsen består af en skemalagt time pr. uge til alle hold. Denne anvendes først og fremmest til vejledning og udførelse af besvarelse af skriftlige hjemmeopgaver, sådan at eleverne oplever en meget tiltrængt lettelse af arbejdet med hjemmeopgaverne. Derudover vil værkstedet kunne anvendes til at støtte den enkelte elev med konkrete forståelsesmæssige problemer, dvs. bedre mulighederne for differentieret vejledning.
Projekt information:
| Projektets baggrund | ||
| Mange af gymnasiets elever oplever overgangen til gymnasiet som vanskelig, især hvad angår kravene til skriftligt arbejde i matematik. Derfor har behovet for kompensatorisk undervisning i skriftlig matematik vist sig større år for år. Vi har måttet konstatere, at vi i de senere år har haft flere hold, hvoraf en betydelig del af eleverne ikke har bestået den skriftlige eksamen i matematik. Ligeledes har vi konstateret, at en del af elevfrafaldet skyldes faglige vanskeligheder med løsning af matematiske problemstillinger. Der har igennem længere tid været en udvikling i retning af, at de skriftlige opgaver i naturvidenskab sprogligt er blevet vanskeligere. Dette giver problemer, ikke mindst for vores store gruppe af indvandrere.
| ||
| Evaluering | ||
Projektet er endnu ikke færdigevalueret
| ||
| Projektets Vision | ||
Projektets overordnede vision er, at flere unge skal optimere deres faglige udbytte og gennemføre deres ungdomsuddannelse, hvilket ligger i tråd med regeringens 95%-målsætning.
| ||
| Projektets Mål | ||
| Projektets mål har været at andelen af elever, der består eksamen i matematik, øges. Derudover har det også været et mål, at indsatsen kan have en afsmittende effekt på de naturvidenskabelige fag, således at frafaldet mindskes.
| ||
| Projektets inspiration | ||
Projektet har kørt som et pilotprojekt på gymnasiet tidligere - dog i mere beskedent omfang. Fra pilotprojektet mener vi at have konstateret en positiv effekt på antallet af elever, der bestod den skriftlige eksamen i matematik.
| ||
| Projektets forarbejdsproces | ||
Matematiklæreren for hvert enkelt hold har planlagt og forestået værkstedsundervisningen.
| ||
| Samarbejdspartnere og sponsorer | ||
-
| ||
| Finansiering | ||
Region Hovedstaden og CPH West - Ishøj Gymnasium
| ||